MusikhistoriskMuseum.dk: instrumenter, lyd og samlinger

Musikinstrumenter, lydteknologi og arbejdet med at bevare historien om, hvordan mennesker har skabt musik.

Musikhistorie gennem genstande

Domænet MusikhistoriskMuseum.dk tilhørte tidligere Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling. Dette er en ny, uafhængig vidensside — ikke det tidligere museum.

Et genstandsbaseret opslagsværk om musikhistorie, instrumenter, lydteknologi, samlinger og bevaring.

Et musikinstrument er både en lydkilde og en historisk genstand. Konstruktion, brugsspor, ejerskab, ombygninger og museumsregistrering fortæller forskellige dele af historien. Guiden holder disse lag adskilt, så en instrumenttype ikke forveksles med én bestemt genstands biografi.

Fem veje ind i stoffet

Vælg et emne
EmneHvad det dækkerGodt første spørgsmål
InstrumentfamilierInddel instrumenter efter, hvordan lyden opstår — ikke efter deres plads i orkestret.Hvordan klassificeres musikinstrumenter?
Tangentinstrumenter og mekaniske instrumenterTangenter kan sætte strenge, piber, rørblade, kredsløb eller software i gang.Hvordan udviklede klaveret sig?
Optagelse og afspilningHvordan musik gik fra levende begivenhed til en genstand og senere en datastrøm, der kan gengives.Hvordan blev lyd optaget første gang?
Samlinger og bevaringHvorfor museer indsamler instrumenter, og hvordan bevaring ændrer deres brug.Hvorfor indsamler museer musikinstrumenter?
Nordisk musikhistorieInstrumenter og institutioner i Danmark og resten af Norden.Hvad kendetegner nordiske folkemusikinstrumenter?

Instrument, type og museumsgenstand

En instrumenttype beskriver fælles konstruktion eller lydprincip. En museumsgenstand har derimod et inventarnummer, en fysisk tilstand og en dokumenteret eller ufuldstændig proveniens. Når en tekst siger, at 'instrumentet' blev opfundet, spillet eller ejet på en bestemt måde, skal det være klart, hvilket af de to niveauer udsagnet gælder.

Hornbostel-Sachs er nyttigt til at sammenligne lydprincipper på tværs af kultur og orkestertradition. Systemet erstatter ikke lokale navne eller viden om brug; det giver et ekstra, fysisk beskrivelseslag.

Kilder til samlinger og historie

Centrale indgange
KildeRolleSådan bruges den
Nationalmuseet – MusikmuseetPrimær eller institutionel indgangFølg videre til den konkrete katalogpost, publikation eller samling.
MIMO – Musical Instrument Museums OnlinePrimær eller institutionel indgangFølg videre til den konkrete katalogpost, publikation eller samling.
EuropeanaPrimær eller institutionel indgangFølg videre til den konkrete katalogpost, publikation eller samling.
ICOM – International Council of MuseumsPrimær eller institutionel indgangFølg videre til den konkrete katalogpost, publikation eller samling.
CIMCIM – ICOM International Committee for Museums and Collections of Instruments and MusicPrimær eller institutionel indgangFølg videre til den konkrete katalogpost, publikation eller samling.

Nationalmuseets historie om Musikmuseet dokumenterer institutionens navne og organisatoriske udvikling. MIMO samler oplysninger fra musikinstrumentmuseer, Europeana giver adgang til digital kulturarv fra deltagende institutioner, og ICOM formidler museumsetiske og professionelle rammer. Ingen portal erstatter den originale post hos den institution, der har ansvaret for genstanden.

Bevaring før demonstration

At et instrument kan frembringe lyd, betyder ikke, at det bør spilles. En vurdering må inddrage materialer, samlinger, tidligere skader, mekanisk belastning og den viden, en afprøvning forventes at give. Kopier, modeller og eksisterende optagelser kan være bedre redskaber.

Forsøg ikke at reparere en museumsgenstand ud fra en generel internetvejledning. Rengøring, limning, oliering eller opspænding kan fjerne spor og skabe uoprettelig skade.

Sådan læses et instrumentkatalog

Find først inventarnummeret. Det er den stabile nøgle, som forbinder katalogpost, fotografier, konserveringshistorik og arkivmateriale. Navn og tilskrivning kan blive ændret af ny forskning, mens nummeret normalt bliver ved med at pege på samme fysiske genstand.

Se derefter på, hvordan instrumentbygger og datering er formuleret. 'Af', 'tilskrevet', 'værksted for', 'efter' og 'ukendt' udtrykker forskellige grader og typer af sikkerhed. Et omtrentligt årstal eller et interval må ikke gengives som en eksakt dato. Notér også, om mål og billeder er optaget før eller efter en behandling.

Proveniens handler om ejerskab før indlemmelsen i samlingen; samlingshistorie handler om genstandens liv på museet. Huller i begge forløb skal markeres. En overbevisende fortælling uden dokumenthenvisninger er ikke det samme som en dokumenteret kæde.

Brug flere slags dokumentation

Selve genstanden kan vise materialer, værktøjsspor, reparationer og brugsspor. Skriftlige kilder kan knytte den til en handel, person eller institution. Billeder kan dokumentere en tidligere tilstand eller brugssituation. Lydoptagelser kan vise en bestemt opførelse, men ikke nødvendigvis instrumentets lyd før senere forandringer.

De forskellige kilder skal ikke presses til at sige det samme. Uoverensstemmelser kan afsløre en fejlregistrering, et navneskift eller et overset led i proveniensen. Skriv uenigheden ned sammen med kildernes datoer, og lad den stå åben, indtil ansvarlig forskning kan afgøre den.

Ved sammenligning på tværs af museer er MIMO og Europeana nyttige indgange, men den oprindelige institutions post bør citeres. Aggregatorer kan være forsinkede, forkorte felter eller mangle nyere rettelser.

Historiske oplysninger kan ændre sig

Musikhistorie er ikke uforanderlig, selv om genstandene er gamle. Ny proveniensforskning, materialeanalyse, katalogisering eller digitalisering kan ændre tilskrivning, datering og fortolkning. Gem derfor kontroltidspunktet og vend tilbage til den ansvarlige kilde, før en oplysning bruges i undervisning, udstilling eller publikation.

Hold samtidig varige principper og aktuelle institutionsoplysninger adskilt. Et lydprincip eller en dokumenteret historisk begivenhed kan være stabil, mens udstillingsstatus, adgang til magasiner, kontaktpersoner og digitale kataloger kan ændre sig. Aktuelle besøgsoplysninger hører altid hjemme hos den institution, der driver stedet.

Hver side på MusikhistoriskMuseum.dk viser derfor sit faglige niveau tydeligt: generel instrumenttype, historisk udvikling eller konkret samlingsgenstand. Når du bevæger dig mellem niveauerne, skal kilden skifte med. Det er den enkleste måde at undgå, at én museumsgenstand bliver gjort til bevis for en hel tradition.

Om domænet

Uafhængig vidensside om musikhistorie. Siden er ikke tilknyttet det tidligere Musikhistorisk Museum, Carl Claudius' Samling, Nationalmuseet eller nogen samling, der omtales her.

Navnet på domænet bevares som en tydeligt oplyst historisk sammenhæng, ikke som et krav på at være det tidligere museum. Aktuelle oplysninger om Musikmuseet skal kontrolleres hos Nationalmuseet.

Ofte stillede spørgsmål

Er MusikhistoriskMuseum.dk det tidligere museum?

Nej. Dette er en ny, uafhængig dansk vidensside uden institutionel forbindelse til Musikmuseet eller Nationalmuseet.

Hvor finder jeg aktuelle besøgsoplysninger?

Brug Nationalmuseets officielle side for Musikmuseet. Denne side offentliggør ikke åbningstider eller billetoplysninger som varige fakta.

Hvorfor har genstande inventarnumre?

Nummeret giver genstanden en stabil identitet på tværs af skiftende betegnelser, forskning, placering og udstillinger.

Kan alle museumsinstrumenter spilles?

Nej. Det kræver en konkret faglig vurdering, og bevaring kan veje tungere end ønsket om at demonstrere lyden.