MusikhistoriskMuseum.dk
MusikhistoriskMuseum.dk udgiver dette uafhængige opslagsværk med henvisninger til navngivne primære og institutionelle kilder.
Editorial standards
- No paid placements. We do not accept payment for a placement, a ranking or a favourable review. Where a link earns a commission, the page carrying it says so.
- No untested claims. We do not say we have tried something we have not. Prices and plan details supplied by a provider are labelled as indicative rather than presented as our own findings.
- No page for the sake of a keyword. A destination gets a page when there is something specific to say about it. That is why the site is small.
- Corrections are made in public. A factual fix is applied to the page and the update date changes with it.
31 pages by MusikhistoriskMuseum.dk
-
Optagelse og afspilning | Musikhistorisk Museum
Hvordan musik gik fra levende begivenhed til en genstand og senere en datastrøm, der kan gengives.
-
Hvordan blev lyd optaget første gang? | Musikhistorisk Museum
De tidligste apparater kunne indskrive lydens bevægelse, før de kunne afspille den. Fonografen gjorde senere både optagelse og mekanisk gengivelse mulig på samme grundprincip.
-
Hvad er forskellen på fonografvalser og grammofonplader? | Musikhistorisk Museum
Fonografvalser bærer normalt en spiralformet rille omkring en cylinder, mens grammofonplader har en spiral på en flad skive. Formen påvirkede kopiering, opbevaring og afspilningsudstyr.
-
Hvordan ændrede magnetbånd musikken? | Musikhistorisk Museum
Magnetbånd gjorde det praktisk at klippe, samle, kopiere og kombinere optagelser. Det flyttede studiet fra ren dokumentation mod aktiv komposition og produktion.
-
Hvad er forskellen på analog og digital optagelse? | Musikhistorisk Museum
Analog optagelse lagrer en kontinuerligt varierende fysisk repræsentation; digital optagelse beskriver signalet som tal ved bestemte tidspunkter. Ingen af betegnelserne garanterer i sig selv en bestemt lydkvalitet.
-
Hvorfor lyder historiske optagelser anderledes? | Musikhistorisk Museum
Historiske optagelser lyder anderledes på grund af samtidens mikrofoner eller akustiske horn, mediets båndbredde og støj, fremførelsespraksis og senere overførsel.
-
Hvad kendetegner nordiske folkemusikinstrumenter? | Musikhistorisk Museum
Nordiske folkemusikinstrumenter udgør ikke én ensartet familie. Langeleik, kantele, hardingfele, nyckelharpa, trælur og forskellige fløjter har forskellige lydprincipper og regionale brugshistorier.
-
Hvad er en lur? | Musikhistorisk Museum
Ordet lur bruges både om bronzealderens store, parvist fundne bronzelurer og om senere trælurer fra hyrde- og folkemusiktraditioner. De skal ikke beskrives som ét uændret instrument.
-
Instrumentfamilier | Musikhistorisk Museum
Inddel instrumenter efter, hvordan lyden opstår — ikke efter deres plads i orkestret.
-
Nordisk musikhistorie | Musikhistorisk Museum
Instrumenter og institutioner i Danmark og resten af Norden.
-
Hvordan klassificeres musikinstrumenter? | Musikhistorisk Museum
Musikinstrumenter klassificeres mest konsekvent efter den fysiske proces, der sætter lyden i gang. Hornbostel-Sachs-systemet grupperer derfor instrumenter som idiofoner, membranofoner, kordofoner, aerofoner og elektrofoner.
-
Hvordan frembringer strengeinstrumenter lyd? | Musikhistorisk Museum
Et strengeinstrument skaber lyd, når en spændt streng sættes i svingning ved strøg, knips, slag eller en mekanisme. Krop, resonansbund eller elektrisk forstærkning gør svingningen hørbar.
-
Hvordan frembringer blæseinstrumenter lyd? | Musikhistorisk Museum
Blæseinstrumenter bruger en vibrerende luftsøjle. Spilleren starter svingningen ved en kanttone, et enkelt eller dobbelt rørblad eller vibrerende læber.
-
Hvad gør et instrument til et slaginstrument? | Musikhistorisk Museum
Et slaginstrument får sin primære lyd fra et materiale eller en membran, der slås, rystes, skrabes eller gnides. Kategorien handler om lydens begyndelse, ikke kun om brugen af en trommestik.
-
Hvor hører elektroniske instrumenter til? | Musikhistorisk Museum
Elektroniske instrumenter skaber eller former et elektrisk signal som en afgørende del af lyden. De skal skelnes fra elektromekaniske instrumenter, hvor en fysisk svingning først omdannes elektrisk.
-
Hvorfor indsamler museer musikinstrumenter? | Musikhistorisk Museum
Museer indsamler instrumenter, fordi de dokumenterer håndværk, handel, teknologi, musikliv og sociale relationer. En genstand er historisk dokumentation, ikke blot et redskab til at frembringe lyd.
-
Hvordan bevares instrumenter af træ? | Musikhistorisk Museum
Træinstrumenter bevares først og fremmest gennem stabilt klima, forsigtig håndtering, passende understøtning og løbende tilstandskontrol. Aktiv behandling bør udføres af en konservator.
-
Hvad er den danske guldalders musiktradition? | Musikhistorisk Museum
Den danske guldalders musik hører til første halvdel af 1800-tallet og skal forstås gennem teatre, koncertliv, kirke, borgerskab og forbindelser til europæiske musikmiljøer.
-
Hvem var Carl Claudius? | Musikhistorisk Museum
Carl Claudius var en dansk samler, hvis omfattende private instrumentsamling blev forenet med Musikhistorisk Museums samling. Samlingen er en vigtig del af historien bag det senere Musikmuseet.
-
Hvordan bevarede København sin musikhistorie? | Musikhistorisk Museum
Københavns musikhistorie er bevaret gennem flere typer institutioner: instrumentsamlinger, biblioteker, arkiver, teatre, kirker og lydsamlinger. Ingen enkelt institution rummer hele fortællingen.
-
Tangentinstrumenter og mekaniske instrumenter | Musikhistorisk Museum
Tangenter kan sætte strenge, piber, rørblade, kredsløb eller software i gang.
-
Samlinger og bevaring | Musikhistorisk Museum
Hvorfor museer indsamler instrumenter, og hvordan bevaring ændrer deres brug.
-
Hvordan udviklede klaveret sig? | Musikhistorisk Museum
Klaveret udviklede sig fra omkring 1700 som et tangentinstrument, hvor hamre slår strengene og straks frigøres. Det gjorde anslagets styrke hørbar og adskilte instrumentet fra cembaloets knipsede strenge.
-
Cembalo eller klaver: Hvad er forskellen? | Musikhistorisk Museum
Cembaloet knipser strengen, mens klaveret slår den med en hammer. Derfor kan klaveristen i langt højere grad styre lydstyrken med anslaget.
-
Hvordan virker et pibeorgel? | Musikhistorisk Museum
Et pibeorgel leder trykluft fra en vindforsyning til udvalgte piber. Tangenter, registre og traktur bestemmer, hvilke ventiler der åbnes, og hvilke piber der klinger.
-
Hvad er selvspillende klaverer og spilledåser? | Musikhistorisk Museum
Selvspillende klaverer og spilledåser omsætter lagret information til mekanisk musik. Informationen kan ligge i en valse, en metalskive eller en perforeret papirrulle.
-
Hvordan ændrede synthesizeren tangentinstrumentet? | Musikhistorisk Museum
Synthesizeren gjorde tonefarve til noget, musikeren kunne konstruere med oscillatorer, filtre, modulation og senere digitale algoritmer. Tangentaturet blev en styringsflade snarere end selve lydkilden.
-
Hvordan registreres musikinstrumenter? | Musikhistorisk Museum
Et musikinstrument registreres med et stabilt inventarnummer og oplysninger om betegnelse, instrumentbygger, tid og sted, materialer, mål, proveniens, tilstand og klassifikation.
-
Bør museumsinstrumenter stadig spilles? | Musikhistorisk Museum
Et museumsinstrument bør kun spilles, når den forventede viden eller formidling opvejer risikoen, og en faglig tilstandsvurdering tillader det. Alder alene afgør ikke sagen.
-
Hvad betyder proveniens i en instrumentsamling? | Musikhistorisk Museum
Proveniens er den dokumenterede historie om en genstands ejerskab og overførsler. Den skal bygges af sporbare kilder og vise huller og usikkerhed åbent.
-
MusikhistoriskMuseum.dk: instrumenter, lyd og samlinger | Musikhistorisk Museum
Musikinstrumenter, lydteknologi og arbejdet med at bevare historien om, hvordan mennesker har skabt musik.